Vi bygger lavenergi træhuse i særklasse

Opstart

Da vi ikke sælger byggegrunde, er det nødvendigt, at du har en grund, som vi kan bygge dit drømmehus på. I forbindelse med køb af byggegrund, vil det være en god ide, at undersøge lokalplanen for området hos kommunen, så du ved om der gælder særlige regler for nybyggeri. Hvis du vil vide mere, om hvad du ellers skal være opmærksom på, kan du læse mere på dette link fra Bolius omkring køb af byggegrund.

Næste step er så et uforplilgtende møde med os, hvor vi gennemgår alle dine ønsker og idéer. Er det første gang, du ønsker at bygge et træhus, er der helt sikkert mange spørgsmål, som du gerne vil have svar på. Vi har forskellige husmodeller med mange indretningsmuligheder at vælge imellem, og - så længe de ydre mål på husmodellen bevares, kan du indrette som du vil. Det koster ikke ekstra. Kommer du selv med en idé, en skitse, eller et billede af dit drømmehus, er det selvfølgelig det, vi tager udgangs- punkt i.

Der er mange ting der skal besluttes, når man skal bygge. Vi bruger det første møde til at finde ud af, hvordan huset skal se ud, hvilke materialer skal anvendes, hvordan skal indretningen være, og meget mere. Det bliver skrevet ned i en beskrivelse, som er grundlaget for den entreprisekontrakt vi senere laver sammen. Herefter går vores tegner igang med at tegne dit hus. Når du er tilfreds med tegninger og beskrivelser, er vi ved at være klar til at søge om byggetilladelse. 

Vil du gerne se og opleve et lavenergi træhus, kan vi tilbyde dig, at komme på besøg hos nogle af vores kunder, så du kan få en god fornemmelse af hvad det er for et hus, du vil ende med. Samtidigt viser vi dig vores produktion ved vores første møde, så du helt i detaljen, ved hvordan vi fremstiller dit drømmehus.

arrow up

arrow down