Vi bygger lavenergi træhuse i særklasse

Lavenergi Træhus

En specialmodel - moderne og minimalistisk der byder lys og natur indenfor.

Vi skal bygge et spændende træhus ved Engesvang, lidt vest for Silkeborg.
Træhuset er i 1 plan, med ensidig taghælding. Hele facaden mod syd, består af vindues- og skydepartier, der giver adgang til den overdækkede terrasse, der ligeledes følger hele facaden. Her bliver lys og natur budt indenfor. Huset er 150 m² i grundplan, og dertil kommer en fritliggende dobbelt carport, med redskabsrum, på 80 m². Træhuset udføres i sort vandret beklædning. Stern udføres i zink, underbeklædning sortmalet OSB plade, hvorpå der monteres tynde træ-lameller.  
Sorte energivinduer i træ/alu med 3 lags superlavenergiglas. Taget er udført i tagpap, og deri monteres 4 stk. ovenlyskupler.

Det er et lavenergi træhus, som opfylder isoleringskravene til BR15. Huset opvarmes udelukkende med brændeovn m. vandkappe, tilsluttet husets centralvarmeanlæg, samt solfangeranlæg. Derudover et Nilan Comfort 300 varmegenvindingsanlæg, der sørger for et perfekt indeklima.
Læs mere om Nilan Comfort 300 anlægget her


Vi ser frem til, at levere dette meget spændende lavenergi træhus, til Vivi og Lars, som helt er tilpasset efter deres ønsker og behov.


 

 

arrow up

arrow down