Vi bygger lavenergi træhuse i særklasse

Lavenergi Træhus

Et enkelt pyramidehus - lidt ligesom en Rittersport - kvadratisk, praktisk, god.

Vi skal bygge et lavenergi træhus i Herskind, en lille landsby ikke langt fra Århus. Huset skal ligge i en udstykning, hvor lokalplanen siger, "at byggeri med alternative byggematerialer og arkitektonisk udformning" er tilladt. Det vil helt sikkert give et spændende område, til glæde for beboerne.
Huset er på 140 m² inkl. en indbygget træterrasse, plus et sammenbygget redskabsrum på 12 m². Taget laves med trapez stålplader i koksgrå, og facaderne er med lodret 1 på 2 beklædning i en smuk dybgrøn farve. Hvide Velfac 200 energivinduer i træ/alu, med 3 lags superlavenergiglas og argon varmkant. De store vinduespartier der går til gulv, giver maksimalt lysindfald, og medvirker til en sammensmeltning af ude og inde.

Det er et lavenergi træhus, som skal opfylde kravene til BR20, med en 6 kW luft til vand varmepumpe, og et Nilan Comfort 300 varmegenvindingsanlæg, der også sørger for et perfekt indeklima. Læs mere om Nilan Comfort 300 anlægget her
Herudover monteres et solcelleanlæg med batterilager, så dette hus vil være helt selvforsynende med strøm til varme og elforbrug.

Vi glæder os til at levere dette flotte lavenergi træhus til Tina og Johnny - helt som de gerne ville have det.


 

 

arrow up

arrow down