Vi bygger lavenergi træhuse i særklasse

Lavenergi Træhus

Et længehus tilpasset lige efter kundens ønsker.

Vi skal igen bygge på skønne Samsø, i den hyggelige lille landsby Brundby. Vi skal bygge et lavenergi træhus i 1 plan med en 16 m² intregeret overdækket terrasse. Huset er 129 m² i grundplan, og er med sortmalet lodret 1 på 2 beklædning, hvide sprosse- energivinduer i træ/alu og sorte cementtagsten. Taget laves med saksespær, hvilket giver skrå lofter i hele huset, som virkelig giver en god fornemmelse af lys, luft og plads.

Det er et lavenergi træhus, som skal opfylde kravene til BR15, med en 6 kW luft til vand varmepumpe, og et Nilan Comfort 300 varmegenvindingsanlæg, der også sørger for et perfekt indeklima. Læs mere om Nilan Comfort 300 anlægget her

Vi glæder os til at levere dette hyggelige lavenergi træhus, til Signe og Carsten på skønne Samsø, der helt er tilpasset efter deres ønsker og behov.


 

 

arrow up

arrow down